Mens vi går og venter på at kunne komme igang med at spille igen. Så kommer her en beretning fra fire seje drenge, der var til et begynder stævne.
Så imens vi ikke kan spille, kan i tænke over om et stævne, måske er noget for jer.
Håber vi snart kan komme til at mødes oppe i Hasle hallen igen snart
Glædelig jul
Johan, Andreas, Mads og Gustav var til DGI begynderstævne i Skanderborg:
Hvis man har lyst til at prøve at spille badminton mod nye modstandere, så er det en rigtig god mulighed at deltage i et stævne, hvor man kan møde spillere på ens eget niveau.
I starten af november var Johan, Andreas, Mads og Gustav til DGI begynderstævne i Skanderborg. Johan og Andreas var tilmeldt i U15D-rækken, mens Mads og Gustav var tilmeldt i U13D-rækken. Alle fire drange fik spillet en lang række kampe mod spillere fra andre klubber (og også mod hinanden). Og alle fire spillere klarede sig rigtig godt. De vandt de fleste kampe, og fik både medaljer og pokaler/trofæer med hjem sammen med en masse gode badminton oplevelser 😃 Det var også en hyggelig og spændende eftermiddag for os forældre, der var med 😉 Vi har allerede snakket om, at vi skal have fundet et stævne mere.
Hvis du også har fået lyst til at prøve kræfter med et stævne, så er der her en kort vejledning til at oprette din profil på badmintonplayer.dk, samt finde og tilmelde dig stævner. Begynderstævnet i Skanderborg kostede 100 kr. for single og 60 kr. pr. spiller for double.
Opret profil:
- Gå ind på www.badmintonplayer.dk
- Tryk "Opret brugerkonto"
- En profil oprettes med navn og mailadresse
- Når du opretter en profil får du en mail med adgangskode - brug mailadresse og login til at logge ind på badmintonplayer.dk
- Udfyld adresse mm og tryk "Gem"
- "Opret nyt BadmintonID" i profilmenuen (ved siden af "Log ud")
- udfyld køn og fødselsdag
- vælg "Hasle BK" som primær klub
- Tryk "Opret" - nu er spilleren oprettet og kan ses under "Mine spillere" i profilmenuen
Du er nu klar til at finde og tilmelde sig stævner
Tilmeld stævne:
- Vælg "sæsonplan" på badmintonplayer.dk
- under sæsonplan skal du vælge følgende
- Vælg "Årgang" fx U13, hvis du er 11 eller 12 år (født 2008 eller 2009)
- Vælg "Række" start i D-rækken
- Vælg evt. "Turneringer i din egn"
- Tryk "Søg" - herefter dukker stævnerne, og du kan nu læse mere om stævnerne og tilmelde dig
Venlig hilsen
Jes Bak Sørensen (far til Gustav)